70 60 56 63

Derfor skal du outsource dit lager

Der er mange gode grunde til at outsource dit lager for din webshop, her er en række af de fordele som du kan opnå ved at flytte tid lager.

Outsource dit lager til din webshop og styrk din vækst

Pak og forsendelse er en af de opgaver der SKAL gøres hver eneste dag.

Fleksibilitet:
Kunderne har meget lidt tålmodighed og der er forventninger om at varen er fremme dagen efter kunden har lagt ordren.
Som lille webshop er der typisk ikke arbejde nok til at ansætte en lager medarbejder og det ender derfor ofte med at det er dig som ejer, som står og pakker dagens bestillinger.

For det første er det en meget ufleksibel løsning, men samtidig er der også meget stor sandsynlighed for der sker pluk-fejl og lignende.

Men det værste er du bruger din tid forkert

Du som webshopejeren skal bruge din tid optimalt. Det er næppe fordi du er godt til at pakke, at du har valgt at åbne en webshop. Det er en passion for et produkt, eller en ydelse der gør at du har kastet dig ud i eventuret.

Det vil i alle tilfælde være bedre at bruge denne tid på markedsføring, SEO optimering, finde nye produkter og lave gode indkøb – og passe dine nyhedsbreve.

Umiddelbart lyder det måske som en dyr løsning at lade andre stå for din webshops lager. Men begynder man at regne på det og tager husleje, pakkematerialer, labels, forsikring, m.m. med i regnestykket, vil de fleste blive positivt overraskede.

Derudover vil et lagerhotel have nogle supergode fragtaftaler, som din webshop vil kunne lukrere på og i sidste ende, vil det ofte ende med at blive en billigere løsning.

Bemanding i højsæsonerne

For mange webshops er der perioder hvor omsætningen stiger voldsomt og det samme gør antallet af forsendelser. F.eks. Black Friday og julehandlen.

Hvis lageraktiviteterne er outsourcet, er det ikke noget du som webshopejer skal spekulere over. Du kan koncentrere dig om markedsføringen og kundesupporten. Dit lagerhotel sørger for alle pakkerne kommer afsted.

Tips til at outsource din lagerfunktion – Hvad skal man tænke over:

Geografiske afstand
Sørg for at finde et lagerhotel, som rent geografisk ikke ligger for langt fra dit kontor.

Til tider er det nødvendigt at se og røre ved produkterne, af forskellige årsager. Det kan også være nødvendigt at reklamationer og returvarer, håndteres på kontoret og det vil betyde at der vil være varer, som skal flyttes imellem kontor og lager. Derfor er det klart en fordel vis afstanden ikke er for stor.

Vigtig – skal kunne spille sammen med din webshop
Det er vigtigt at finde en samarbejdspartner, hvis system kan integrere med dit webshopsystem. Den optimale løsning er at nye ordrer automatisk overføres til lagerhotellets system og at dine ordrer automatisk bliver afsluttet og pengene hævet, når pakken er sendt afsted.

Optælling og afstemning af dit lager
Desuden skal lagerhotellets system kunne opdatere lagerantal på de enkelte varer, så dette ikke skal gøres manuelt hver gang du får varer hjem. Det vil typisk kræve lidt kodning, men kan sagtens laves.

Returvare
Du skal have styr på hvordan returvarer skal håndteres. Kan de håndteres af lagerhotellet eller skal de sendes til dit kontor for at blive kontrolleret, inden de evt. lægges på lager igen.

Hvad kan de tilbyde af levering
Inden du vælger samarbejdspartner, skal du have tænkt over hvilke fragtmetoder du ønsker at bruge. Der er efterhånden en del operatører at vælge imellem og priserne og kvaliteten varierer en del.

Hvis dag til dag-levering er vigtigt, for din webshop, skal du sørge for at finde et lagerhotel, som bruger en fragtleverandør, som kan honorere det. Hvis du sender meget dyre varer, er det vigtigt at kigge på hvordan forsendelserne er forsikret, igennem de forskellige leverandører.

VIGTIG – Forsikring af din varelager

Husk at snakke med dit lagerhotel om hvordan dine vare er forsikret. Nogle lagerhoteller tilbyder forsikring, som en del af deres løsning. Andre gør ikke.

Opsigelsesfrist og det røde håndtag

Du skal passe på med at binde dig i for langt tid, da løsning måske ikke fungere optimalt for dig og dine krav og ønsker … Populært: Hvad koster det røde håndtag i den aftale du laver (Din pris hvis du rykker ud i dag).

WiFi-butikken.dk har fået succes med oursourcing af deres lager

Hvis du tænker at du gerne vil se en webshop, der med succes har gennemført en outsourcing af deres lagerfunktion er det wifi-butikken.dk Søren Petersen fra Inka Group der står bag har delt nogle af sine erfaringer inden dagens udsendelse. Og det vil jeg gerne takke for.

Få flere hacks til din e-Commerce – klik her

Hvad har du af erfaringer med outsourcing af lager – Kom med en kommentar herunder, evt. anbefale udbydere på markedet som du har erfaringer med gode som dårlige.