Innovation er også at løse opgaver i organisationen
Det kan meget hurtigt gå galt, der kan opstå en stemning, hvor alle råber “Hurraaaa opgaven er klaret!”, men i virkeligheden er INTET løst. Der kan opstå en hvid elefant – en løsning til en opgave der ikke findes og så er det ikke den rigtige måde at gribe det an på.
Citatet er hentet fra Søren Kirkegaard og jeg er af den opfattelse, at den eksistentialisme filosof har et budskab, der meget vel kan passe ind i sammenhængen at se eller at overse løsningerne. Meget inspireret af Søren Kirkegaard, naturligvis.
Spidsborgerne er dem, der blot råber med flokken
Der er mange, der lader sig rive med, når det handler om innovation, særligt når det sker som en del af et møde, hvor der opstår en fiks ide. Det kan fint være en løsning på en given problemstilling.
Dog skal man her passe på, at flokken ikke begejstres og det der trylles frem, blot er et får på markedspladsen, som man i flok beslutter at tage penge for at vise frem, når alle inderst inde godt ved, at det er gratis at se fåret om aftenen, når det græsser frit på marken.
Find frem til det essentielle i drøftelserne og hold fast i at løsningen skal være ægte og ikke blot endnu et forsøg på at skabe en befriende flokfølelse af kunstigt samvær uden reelt indehold og værkshøjde.
Æstetikerne
Her er der tale om folk, der er meget begavede og som godt kan se, at det ikke nytter at skabe en løsning, der reelt ikke har en værkshøjde. Hvorfor løsningerne på de givne problemer skal sikres af en kompleksitet, der viser alle, at der er tale om “ægte” innovation.
Her er risikoen overhængende for at overinnovere. Det er klart, at det sker, da gruppen typisk består af folk med en ingeniør tilgang eller anden teknisk eller naturvidenskabelig tilgang til løsningen af opgaven. Løsningen bliver hurtig en hvid elefant, der kommer til at koste urimelig mange ressourcer.
Det ender ofte i en udstillingmodel, der er urørlig grundet de store omkostninger ved udviklingen af løsningen og med den fælles konsensus at løsningen på opgaven er “foran sin tid”: Hermed retfærdiggør gruppen deres bedrift og forsøger at hæve sig over genstandsfeltet eller den omkringliggende organisation.
Men faktum står tilbage: Løsningen blev ikke fundet. Der blev i bedste fald ikke skabt endnu et problem.
Etikerne
Det kræver at gruppen er modnet, eller at der er en, der vil stå frem af gruppen og tage ansvaret, selvom det så bliver et endelig. Der kan være en stor risiko ved at træde frem og gøre problematikken klar for alle. Det at et problem bliver erkendt, er ikke det samme, som at det bliver anerkendt.
Det er her den ægte etiker træder i karakter og står fast ind til problemet bliver anerkendt som en opgave, der skal løses. Det er ikke uden risiko og kan være en torn i øjet på en svag leder – en stærk leder hylder den type folk, også selvom de indimellem tager fejl i deres slutninger.
Jeg tror, at det er her, vi finder forskellen på de organisationer, der kan bryde igennem på et marked og dem der ikke magter det eller er gået i stå i et syndrom.
Hvor er I? Spørg dig selv – Er debatten fri i din organisation?
Hvor er din organisation – stil dig selv spørgsmålet og brug tiden på at finde frem til hvem i din organisation, der passer på hvilke roller og om der er opstået hvide elefanter, der bør slagtes inden de kommer til at koste for meget for dig og din virksomhed.