En SEO-audit af en webshop er den type opgave, mange udskyder, fordi den kan virke tung og teknisk. Men uden en grundig gennemgang ender man ofte med at optimere “lidt af det hele” uden at vide, hvad der reelt flytter placeringer, trafik og ordrevolumen.
En professionel audit er ikke en rapport, der samler støv. Den er en praktisk fejl- og mulighedsliste, der kan sendes direkte til udvikling, content og marketing, med klar prioritering og forventet effekt.
Hvad en SEO-audit af en webshop egentlig dækker
I en webshop handler SEO ikke kun om tekster og titler. Google skal kunne finde siderne, forstå dem, vurdere dem som nyttige og se, at brugerne faktisk kan gennemføre et køb uden friktion.
En audit bør derfor spænde over tre spor, som hænger tæt sammen: teknik (kan sitet crawles og loades hurtigt), struktur (giver navigation og interne links de rigtige sider “vægt”), og indhold (rammer siderne den søgeintention, der fører til køb).
Målet er ikke at gøre alt “perfekt”. Målet er at fjerne de største barrierer og skabe et system, hvor nye produkter, kategorier og kampagner kan rangere uden at starte forfra hver gang.
Hvad du får ud af en audit (og hvad du ikke får)
En audit skal munde ud i noget, der kan eksekveres uge for uge. Hvis du står tilbage med 80 sider tekst uden et overblik, er formatet forkert.
Det giver typisk mening at forvente følgende output:
- Klar prioritering af opgaver
- Konkrete URL-lister med fejl
- Anbefalinger til kategorier og produktsider
- Indsigter fra Search Console og Analytics
- En plan for måling af effekt
Til gengæld er en audit sjældent det samme som at få alt rettet. Den beskriver, hvad der skal gøres, og hvad der giver mest tilbage pr. time. Selve implementeringen ligger ofte i et efterfølgende sprint, enten internt eller med et bureau.
Data og værktøjer: uden måling bliver audit’en et skøn
Inden man vurderer sider, skal tracking og datagrundlag være på plads. Ellers risikerer man at optimere de forkerte sider eller fejltolke problemer, der i virkeligheden skyldes målefejl.
En audit bør altid starte med at kontrollere: fungerer Google Search Console, er GA4 sat korrekt op, og bliver konverteringer målt på en måde, man kan stole på (gerne med styr på cookie consent og eventuelt server-side tracking, hvis setup kræver det).
Nedenfor er et pragmatisk overblik over de typiske værktøjer og hvad de bruges til i en webshop-audit:
| Område | Værktøj | Hvad man typisk tjekker | Output til teamet |
|---|---|---|---|
| Indeksering | Google Search Console | Dækning, sitemap-status, 404/5xx, kanoniske URL’er | Liste over fejl-URL’er og mønstre |
| Performance | PageSpeed Insights + CrUX | Core Web Vitals, LCP, CLS, TTFB, render-blocking | Prioriteret performance-backlog |
| Crawl | Screaming Frog / lign. | Duplicates, missing titles/H1, redirects, parametrer, canonical | Eksport til udvikling + content |
| Backlinks | Ahrefs/SEMrush | Linkkvalitet, linkgap, anchors, tabte links | Linkmuligheder og risici |
| UX-adfærd | GA4 + evt. heatmaps | Exit-sider, device-split, checkout-friktion | Hypoteser til CRO og interne links |
Teknisk SEO: fundamentet der afgør, om Google kan læse shoppen
Teknisk SEO i webshops bliver hurtigt konkret: langsomme sider, mange skabeloner, filtre, tracking-parametre og et produktkatalog der ændrer sig hele tiden.
En professionel audit bør mindst kontrollere sidehastighed og Core Web Vitals, mobilvenlighed og om ressourcer (billeder, scripts, CSS) er tunge eller blokerer rendering. Mange shops taber salg på mobil, ikke fordi produkterne er dårlige, men fordi siden føles træg eller hopper rundt under indlæsning.
HTTPS er et andet punkt, der skal være helt rent. Det gælder ikke kun forsiden, men også varianter, billeder, scripts og checkout-relaterede sider. “Mixed content” skaber både tillidsproblemer og tekniske fejl.
Endelig bør man tjekke statuskoder i stor skala: 404 på udgåede produkter, 302 der burde være 301, redirect-kæder og interne links der peger på omdirigeringer. Små ting hver for sig, store ting i sum.
Crawl og indeksering: robots, sitemap, canonical og filter-kaos
Webshops skaber tit flere URL’er, end man tror. Filtre, sortering, pagination, interne søgninger og kampagneparametre kan eksplodere antallet af varianter, som Google kan bruge tid på at crawl’e uden at de giver værdi.
Efter en crawl og et Search Console-tjek bør audit’en omsættes til klare regler for, hvad der må indekseres, og hvad der skal holdes ude. Det er her, mange audits bliver pengene værd, fordi man stopper spild og får fokus over på kategori- og produktsider, der kan rangere og sælge.
De vigtigste tjek kan samles i få, skarpe punkter:
- robots.txt: blokerer den ved en fejl vigtige områder, og linker den til sitemap?
- XML-sitemap: indeholder den kun kanoniske, gyldige URL’er, og opdateres den automatisk?
- Canonical-tags: peger dubletter konsekvent på den rigtige version (og ikke på sig selv i blinde)?
- Filtre og sortering: skal de noindex’es, styres med canonical eller håndteres via interne linkregler?
- Pagination: er side 2, 3 osv. tydelige og uden at skabe dubleret indhold?
URL-struktur og informationsarkitektur: det, kunderne mærker med det samme
En god webshop-struktur er både for mennesker og søgemaskiner. URL’er skal være korte, læsbare og stabile, og kategoritræet skal give mening uden at man skal tænke.
Audit’en bør derfor vurdere, om kategorierne afspejler, hvordan kunder faktisk søger. Et klassisk problem er kategorier bygget efter intern logik (lager, leverandør, kampagner) i stedet for kundens ord og behov. Her kan man ofte vinde meget med små omstruktureringer: tydeligere topkategorier, bedre underkategorier og færre “skralde-landingpages”.
Intern linking er den anden halvdel. De vigtigste kategorier bør få mest intern linkkraft via menu, brødkrummer, forsiden og indholdsmoduler. Produkter, der sælger godt, bør ikke ligge begravet uden interne links.
Det er også her, man bør finde “orphan pages”: sider uden interne links. De kan eksistere i Shopify og WooCommerce pga. import, gamle kampagner eller app-genererede sider.
On-page og indhold: kategori- og produktsider der rammer søgeintentionen
På en webshop er kategori-siden ofte den bedste side til brede søgninger med købsmotivation. Produktsiden er typisk bedst til specifikke søgninger, hvor brugeren allerede ved, hvad de vil have. Audit’en bør derfor lave en enkel søgeordskortlægning, så to sider ikke konkurrerer om det samme.
Et professionelt tjek af indhold handler ikke om at fylde tekst på. Det handler om at svare på de spørgsmål, der står mellem besøget og købet: størrelse, materiale, kompatibilitet, levering, retur, anvendelse, holdbarhed og forskelle på varianter.
På produktsider bør man være ekstra hård ved leverandørtekster. Hvis 20 shops bruger samme beskrivelse, har Google ingen grund til at vælge din. Unikt indhold kan bygges ret effektivt, når man har en skabelon for, hvad der skal med, og når man genbruger viden fra kundeservice og anmeldelser.
Meta-titler og meta-beskrivelser er stadig vigtige, fordi de påvirker klikraten. Audit’en bør derfor tjekke: er titler unikke, rammer de det vigtigste søgeord, og er de skrevet til mennesker? Det samme gælder descriptions, som gerne må ligne små salgsbudskaber uden at blive clickbait.
Strukturerede data: få mere plads i søgeresultatet
Schema er ofte overset i webshops, selv om det kan påvirke, hvordan du ser ud i søgeresultatet. Produktdata som pris, lagerstatus og anmeldelser kan i mange tilfælde vises mere tydeligt, hvis markup er korrekt.
Audit’en bør tjekke, om Product schema er implementeret rigtigt, om reviews er valide, og om brødkrummer og kategorilister (ItemList) giver mening. Det skal testes med Googles værktøjer, fordi små fejl i markup ellers gør, at man ikke får effekten.
Nogle platforme og temaer lover “SEO indbygget”, men det varierer, hvor godt det virker i praksis, især når apps tilføjer ekstra lag.
Off-page: links, omtaler og troværdighedssignaler
Webshops konkurrerer ofte i markeder, hvor alle kan kopiere produkter og priser. Her er autoritet en afgørende forskel, og den bygges over tid gennem links og omtale.
Audit’en bør ikke kun tælle backlinks. Den skal vurdere kvalitet og relevans, ankertekst-mønstre og om der er tydelige muligheder via linkgap mod konkurrenter. Det kan være branchemedier, leverandører, samarbejdspartnere, guides og tests, som konkurrenterne allerede får links fra.
Derudover giver det mening at se på brand-søgninger og virksomhedsprofiler: om der er konsistente virksomhedsdata, om anmeldelser bliver samlet og synlige, og om der er tydelige signaler om troværdighed på sitet.
Prioritering: sådan gør audit’en brugbar i hverdagen
Selv en mindre webshop kan ende med 50-200 fund. Uden prioritering sker der typisk ingenting, eller også bliver det kun de lette ting, der bliver gjort.
Audit’en bør derfor levere en plan, der kan køres som drift, med tydelig opgaveejer. En simpel model virker i de fleste teams:
- Ret indekseringsfejl og store tekniske stopklodser
- Ryd op i dubletter, canonical og parameter-URL’er
- Løft topkategorier: tekst, interne links, metadata, filtreringsstrategi
- Opgrader de vigtigste produktsider: unikt indhold, FAQ, specifikationer, schema
- Byg autoritet: linkgap, PR-vinkler, samarbejder, indhold der kan cite’s
Det er også her, man bør aftale KPI’er. Ikke kun “mere trafik”, men organisk omsætning, antal indekserede vigtige sider, CTR på nøglesider og udvikling i placeringer på udvalgte kategorisøgninger.
Typiske fund i Shopify og WooCommerce audits
Der er nogle mønstre, der går igen i danske webshops, uanset om de kører Shopify eller WooCommerce.
Shopify kan give udfordringer med dubletter via collections, tags og parametre, og man ser ofte, at interne links peger på ikke-kanoniske varianter. WooCommerce kan omvendt have udfordringer med plugins, tunge temaer og manglende performance-hygiejne, især når mange marketing-scripts er lagt på uden løbende oprydning.
På begge platforme ser man tit:
- Kategorier uden introduktion eller med meget tynd tekst
- Mange udgåede produkter der bliver til 404 uden plan
- Filtre der skaber tusindvis af URL’er
- Titles der er auto-genererede og ens på tværs
- Manglende eller fejlende schema på produkter og anmeldelser
Fra audit til vækst: få SEO til at spille sammen med Ads og email
Når audit-fund bliver omsat til handling, får du ofte sidegevinster: bedre Quality Score i Google Ads, bedre landingssider til Performance Max, og mere relevante flows i email marketing, fordi kategorier og produkter er tydeligere struktureret.
Det er også her, mange webshops får mest ud af en ekstern partner: ikke kun at pege på fejl, men at få dem løst og sat i system. Hos The Morning Show arbejder man typisk med audit som et startpunkt, og derefter drift eller sparring, hvor SEO, Google Ads, Klaviyo, tracking og konverteringsoptimering bliver koordineret, så man ikke bygger kampagner på et teknisk fundament, der lækker.
Hvis du vil bruge audit’en rigtigt, så gør den til en backlog med deadlines, ejerskab og målepunkter. Det er der, SEO bliver til salg, og ikke bare til en rapport.